Læsetid: 4 min.

Er din campingvogn forsikret? Sådan er du bedst dækket ind

person-i-campingvogn

Skal en campingvogn egentlig forsikres? Hos ABCforsikring finder du alt, som du skal vide om campingvognsforsikringer. Bliv godt klædt på her.

Forsikring af din campingvogn – det skal du vide

Når det er tid til ferie, er der så noget bedre end at pakke bilen, spænde campingvognen fast og køre mod en af de mange campingpladser i Danmark eller længere sydpå? Hvis svaret er nej, er du nok en af de cirka 140.000 danskere, der ejer en campingvogn eller drømmer om at blive en del af flokken.

I dette blogindlæg kan du finde svar på dine spørgsmål omkring forsikring af campingvogn, så du er dækket bedst muligt ind, hvis der skulle ske noget med den.

Hvilken campingvognsforsikring skal man have?

Der foreligger ikke nogen krav om forsikring til campingvogn. Det skyldes, at det er din bils ansvarsforsikring, der dækker, hvis du kommer til at forvolde skade på andre personer og deres ting. Som ejer og bruger af en campingvogn er det dog alligevel klogt at være forsikret, så du er dækket ind, hvis der skulle komme en skade derhjemme, på vejen eller på campingpladsen.

En campingvognsforsikring er en kaskoforsikring, der dækker skader på campingvognen. Det er en god idé, da en campingvogn kan blive udsat for lidt af hvert. Vi kommer ind på, hvilke skader en campingvognsforsikring dækker længere nede i indlægget.

Indbo der fast beror i campingvognen, er i ABCforsikring standard dækket op til 20.000kr – og kan udvides. Øvrigt indbo, som du medtager, er dækket af din indboforsikring, på de gældende vilkår. Derudover er en ulykkesforsikring altid god, så du kan få erstatning, hvis du er involveret i et færdselsuheld med campingvognen – og selv kommer til skade.

Ting du skal vide, før du køber en campingvogn

Camping er en nem og relativ billig ferieform. Med en campingvogn har du alt lige ved hånden, uanset hvor du befinder dig. Det koster dog lidt at anskaffe sig en campingvogn – for slet ikke at tale om at vedligeholde den. Der er nemlig nogle udgifter forbundet med en campingvogn, som vi vil fortælle om her:

  • En halvårlig vægtafgift, som afhænger af, hvilken campingvogn du har. Prisen varierer vejledende fra omkring 150-560 kr. hvert halve år.
  • En årlig fugttest, der typisk koster op mod vejledende 1.000 kr. Denne skal foretages hos en godkendt forhandler hvert år inden for +/- en måned fra købsdatoen, ellers bortfalder tæthedsgarantien.
  • Serviceeftersyn, der skal sikre, at din campingvogn overholder sikkerhedskravene. Dette foregår hvert andet år, ligesom i tilfældet med din bil.
  • Opbevaring over vinterhalvåret, hvis du ikke har en garage eller lignende, hvor din campingvogn kan stå i læ for vind og vejr. Dette kan koste op til 3.000 kr. årligt (vejledende), afhængig af vogn og placering.
  • Campingvognsforsikring, hvis du vil sikre dig, at du ikke skal betale fuld pris for reparation af vognen, hvis den er udsat for en skade i forbindelse med ekstreme vejrforhold, indbrud, færdselsuheld eller andet.

Hvad dækker en campingvognsforsikring?

En campingvogns- og trailerforsikring er som sagt en kaskoforsikring, der dækker skader og tyveri i forbindelse med vognen i Danmark og Europa. Vælger du at forsikre din campingvogn, er du dækket mod skader i forbindelse med:

  • kollision
  • hærværk
  • væltning under fx kraftigt stormvejr
  • brand, eksplosion, lynnedslag, kortslutning og stormskade
  • løse genstande, der falder ned på vognen
  • tyveri, tyveriforsøg og røveri.

Der kan desuden følge vejhjælp med, samt retshjælp. Og i udlandet har du redningshjælp inkluderet.

Sådan sikrer du din campingvogn bedst muligt

Når du har forsikret din campingvogn, er du godt dækket ind mod skader og tyveri. Det betyder imidlertid ikke, at du ikke kan gøre dit, for at mindske risikoen for begge dele. Både fordi der er en selvrisiko på din forsikring, som du selv skal betale, men også fordi det er besværligt at skulle have den til reparation – især hvis du er midt i en ferie.

Her kommer tre gode råd til, hvordan du sikrer din campingvogn bedst mod skader og tyveri:

      1. Pak din campingvogn korrekt.

Vidste du, at der er en måde at pakke campingvognen på, som er mere hensigtsmæssig end andre? Hvis du pakker vognen forkert, er der større risiko for, at campingvognen vælter. Selvom vælteskader er omfattet af campingvognsforsikringen, er det stadig en udfordring, fordi det forsinker ferien. Pak de tungeste ting nede ved campingvognens aksel, så tyngdepunktet bliver så lavt som muligt og dermed forbedrer vejgrebet. Mellemtung bagage placeres i magasinsystemerne, og let bagage kan du pakke i de øverste opbevaringsrum og gerne bagerst i vognen. Skal du have noget med, som er ekstremt tungt, bør du fragte det i bilen.

    2. Sikr din campingvogn mod tyveri.

Du kan umuligt sikre din campingvogn mod tyveri på samme måde, som du kan sikre dit hus, men du kan gøre det så besværligt som muligt for tyven, så du har mere tid til at reagere, eller så tyven går uden om din campingvogn. Først og fremmest bør du montere en kraftig lås på bøjlen på døren til din campingvogn, da denne oftest er af en meget tynd kvalitet, der kan brækkes hurtigt op med en skruetrækker. Derudover er det en god idé at sikre hele campingvognen ved hjælp af enten en hjullås, låsebeslag på støttebenene eller lås på koblingen. På den måde er det tidskrævende for en tyv at komme afsted med din feriebolig, og det kan tage modet fra selv den ’dygtigste’ af slagsen.

    3. Beskyt vognen mod stormvejr.

Når vinden rusker i samtlige telte på campingpladsen, er det værd at kigge på dit eget udstyr. For at undgå at din campingvogn og dit fortelt blæser omkuld, skal du først og fremmest sikre dig, at dine pløkker sidder ordentligt i jorden. Hvis du nemt selv kan hive pløkkerne op, kan en kraftig vind også gøre det. Derefter kan du sikre forteltet ved hjælp af stormbånd, eller du kan montere barduner på indersiden af forteltet ved at placere en i hvert hjørne samt en på midterstangen, som du pløkker godt fast. Trækker det op til en kraftig storm eller måske endda orkan, bør du hurtigst muligt pakke dit fortelt ned og køre campingvognen i sikkerhed.

Er du interesseret i at høre mere om vores forsikringer til campingvogne, er du velkommen til at ringe til os på 7025 5005 eller sende os en mail på kundeservice@abcforsikring.dk.
Du kan også udregne prisen direkte på din campingvognsforsikring her.

Det siger vores kunder: