Læsetid: 3 min.

Fugtskade – hvad gør du? Et samlet overblik

fugtskade

Mistænker du en fugtskade i dit hjem? Vi har lavet et samlet overblik, gode råd og vejledning, så du kan blive fri for fugten i dit hjem.

Fugtskade – hvad gør du? Et samlet overblik

En fugtskade ses ikke kun i ældre boliger, det kan også opstå i nye. En fugtskade kan opstå på en række forskellige måder. Enten indefra eller udefra. Synderen i det hele er naturligvis vand. Og det er ikke altid noget, du aktivt kan forhindre med forebyggelse. Derfor er det betryggende at have en forsikring, som dækker, når skaden er sket.

Fugtskader kan være omfattende, især hvis de kommer udefra og først bliver opdaget sent, så kan det blive en bekostelig omgang, hvis du ikke har en forsikring. En fugtskade, der kommer udefra, kan for eksempel opstå ved opstigende grundvand, indtrængende vand eller fygesne, eller lækkende skjulte rør. Det kan du blive dækket for. Skade som følge af kondens og grundfugt dækkes dog normalt ikke af forsikringen.

 

Hvordan ved du, om der er tale om en fugtskade?

Der kan være flere indikatorer på, at der er en fugtskade under opsejling. Hvis du for eksempel fører din hånd hen over en væg, og den er klam og fugtig – så skal du reagere. Hvis det er meget slemt, kan der komme skjolder på væggene, og tapet og maling kan krakelere. Men tag altid fat i dit forsikringsselskab, så de kan vejlede dig bedst muligt. Om det er en dækningsberettiget skade, bliver typisk vurderet af en professionel, som dit forsikringsselskab stiller til rådighed.

Kan du i vindueskarmen se små sorte plamager, er det med stor sandsynlighed skimmelsvamp – en af de hyppigere problematikker i danske boliger, især i vinterperioden. Det gode ved skimmelsvamp er, at hvis du opdager det i god tid, kan det holdes nede.

 

Forebyggelse af fugtskader

Skade som skyldes kondens eller grundfugt kan forebygges. For at undgå en fugtskade som følge af ovenstående to syndere er der flere indsatser, du kan give dig i kast med.

Hvis der er tale om grundfugt, kan du få lavet en fugtmembran udenfor rundt om din sokkel, så den vand, der stiger op, ikke har mulighed for at trænge ind i soklen og dermed være med til at skabe fugt. Det er en løsning med et ikke-organisk materiale – altså en kemisk sammensætning.

Det er vidt forskelligt, hvornår og hvorfor en fugtskade opstår. Det afhænger af, hvilket materiale der er tale om. Så du skal først have identificeret, hvilket materiale der volder dig problemer.

Tag dine forholdsregler i de måneder, hvor problemerne opstår og har størst grobund for, at give en fugtskade i din bolig. Det bedste, du kan gøre, er at lufte ud og ikke have så mange planter i de rum, hvor du forventer, at der kan opstå problemer med fugt. Kan du stille møbler 10-20 cm væk fra væggene, så kan det også gøre en mærkbar forskel.

Fugt kan betyde dårligt indeklima som følge af skimmelsvamp, og det har konsekvenser for dit helbred. Derfor handler det om at komme problemet til livs hurtigst muligt. Du skal holde øje med den kondens, der opstår, og få den fjernet ved tørring. I vindueskarme kan du tørre med håndklæder. Du kan også anskaffe dig en god affugter til dit hus. De findes i flere forskellige modeller og varierer også i kvalitet. Du skal vide, at de støjer, så du kan eventuelt lade den køre i de dagtimer, du ikke er hjemme. Lidt har også ret. God udluftning er selvfølgelig det allerbedste, du kan gøre.

 

Våben mod fugtskader

  • Luft ud, luft ud, og luft så ud igen. Det gælder især i vintermånederne, hvor frosten suger vandet ud af luften, og luftfugtigheden er tør. Du kan i dag få apparater, som hjælper dig med at huske at lufte ud, så du sikrer et godt indeklima.
  • Vinterhalvåret er værst i Danmark, fordi vi har en høj luftfugtighed, og det er en sublim grobund for, at der kan opstå en fugtskade i dit hjem. Hvis uheldet er ude, og du får en fugtskade, bør du have en forsikring, der dækker dig så godt som muligt.
  • En affugter kan sænke forekomsten af fugt i din bolig, så du ikke risikerer at få skimmel i hele dit hjem. Det er sundhedsskadeligt.

 

Det siger vores kunder: