Læsetid: 3 min.

Guide: Sådan finder du den bedste forsikring – for dig

Her er en guide, opdelt i 3 trin:

  1. Helt overordnet bør du sikre dig at du har de generelle dækninger, du ønsker, når du indhenter et forsikringstilbud. Frem for alt at du er sikret i forhold til de værste hændelser, der kan indtræffe.
  2. Derefter kan du sammenligne priser, selvrisiko, generelle vilkår, muligheder for relevante tilvalg, samt forsikringsudbyderens omdømme og service.
  3. Afslutningsvis kan du vurdere hvad du vil prioritere, hvis dit forsikringsbudget er begrænset. På den måde kan du få mest potentiel værdi for pengene.

Hvad er det værste der kan ske?

At du selv, eller nogen i din familie, kommer alvorligt til skade: Sørg for at være godt forsikret ved ulykke af enhver art, gerne kombineret med en dækning for alvorlige sygdomme.

Du bør også sikre at en fornuftig dækning ved dødsfald er på plads, via din pensionsordning, opsparing eller lignende.

At dine værdifulde ejendele/ejendom brænder, bliver stjålet eller ødelægges af vejrskader: Sørg for en god dækning for dit indbo, hvor du har en tilstrækkeligt forsikringssum.

Ofte er der ikke så stor prisforskel ved at vælge en lidt højere sum, end du selv vurderer at have ejendele for.

Dit hus eller fritidshus bør som minimum forsikres for brand, vejrskader og andre pludselige skader.

At din bil bliver totalskadet, stjålet eller på anden måde væsentligt beskadiget, så det gør ondt på pengepungen.

Sørg for en dækning for kasko, hvis bilen repræsenterer en betydelig værdi for dig.

Hvordan sammenligner jeg forsikringer?

Start med at se på indholdet i forsikringen, før du kigger på prisen. Har du dækning for det, du ønsker og finder vigtigt?

Kig efter om tilbudsgiver fremhæver en eller anden dækning, som reelt ikke har den store værdi – eller du ikke har brug for.

Derefter kan du sammenligne priser og selvrisiko.

I mange tilfælde kan det godt betale sig med en lidt højere selvrisiko, hvis din økonomi kan bære det.

Det koster forsikringsselskabet en del at håndtere en lille skade, så du kan ofte opnå en god rabat ved en højere selvrisiko – som tjener sig hjem på den lange bane.

Hvis der er nogle særlige dækninger du kigger efter, f.eks. elektronik eller vejhjælp, er det selvfølgelig vigtigt at de indgår i sammenligningen.

Afsluttende vurdering

I processen har du måske fået tilbudt en række dækninger, som du ikke ønsker at prioritere, eller ikke finder relevante.

Tjek om disse evt. kan udelades, så du kun betaler for det, du har brug for.

Generelt anbefaler vi at du prioriterer alvorlige hændelser, til fordel for skader som du selv kan overkomme økonomisk.

Når det er sagt, er det f.eks. bekvemt at have adgang til vejhjælp kl. 2 om natten, så det bør du også have med i din samlede vurdering.

Hvis priser og vilkår er nogenlunde ens, mellem to selskaber, bør du vælge det selskab hvor du føler at du har fået den bedste rådgivning og hvor du har nem adgang til at kontakte en person, du kender.

Det er også rart hvis du har nem adgang til service og skadeanmeldelse, f.eks. via en app, hvor du nemt og hurtigt – fra din mobil – har en

  • forsikringsoversigt
  • kan kontakte vejhjælp og akut rejsehjælp
  • indsende billeder fra en skadehændelse til skadeafdelingen
  • sende en besked (eller ringe) til selskabet om bilskift eller andre behov.

 

Det siger vores kunder: