Læsetid: 3 min.

Hjælp – jeg har spildt vand i min computer!

Du kender måske den paniske fornemmelse, der går gennem kroppen, hvis du vælter et glas vand eller en kop kaffe i nærheden af din computer. Eller hvis du taber din telefon ned i en balje med vand. 

Elektronik er ikke bare dyrt, men også vigtigt for vores dagligdag. Mange bruger deres computer til arbejde, og det er efterhånden rigtig bøvlet at begå sig uden en telefon, der både bruges til kreditkort, MitID, køb af billetter til offentlig transport, indkøbsliste, digital nøglering, musikafspiller, kontakt til omverdenen og meget andet. 

Derudover er der alle de private ting, vi har på vores telefoner og laptops – særligt billeder og videoer, som er uerstattelige, hvis de ikke er blevet synkroniseret med en form for sky eller lagt over på en ekstern harddisk. 

Og så er der jo det økonomiske aspekt. Tanken om at skulle bruge flere tusinde kroner på et nyt stykke udstyr, kan virke uoverskuelig for mange. Men så er det jo godt, at du kan forsikre dig ud af det meste. 

 

En god elektronikforsikring dækker, hvis du spilder vand i din computer

Hvis du har noget elektronik, som du ikke har råd til at erstatte, kan det være en rigtig god idé at se nærmere på dine forsikringer. Elektronik er nemlig sjældent dækket af indboforsikringen, men skal som regel tilkøbes, som en tillægsforsikring, for et ekstra beløb om måneden. 

En elektronikforsikring kan dog vise sig at være en virkelig god investering, hvis du f.eks. har spildt vand i din MacBook til 14.000 kroner. Særligt hvis du har en lav selvrisiko, og computeren er relativt ny. 

 

Hvad dækker en elektronikforsikring? 

En elektronikforsikring er en tillægsforsikring til din indboforsikring. Det koster ekstra at få forsikret dit elektroniske udstyr, fordi det oftere går i stykker end andet, og fordi den omfattende brug betyder, at der er større risiko for skader, herunder væskeskader og fugtskader. 

Hvis du spilder vand i din computer eller taber din telefon i toilettet, er du dækket af indboforsikringen, hvis du vel at mærke har udvidet med en elektronikforsikring. 

Godtgørelsen, altså den erstatning, du har ret til, varierer efter stand og alder på din device. 

 

Sådan kan du (måske) redde din computer, hvis du har spildt på den

Selvom væske og elektronik ikke er de bedste venner, er der mange eksempler på folk, hvis udstyr har overlevet en ordentlig sjat kaffe, vand eller sodavand. Hvis du ved et uheld kommer til at vælte en åben vandflaske ned over din computer eller på anden måde får væske på den, kan du med fordel prøve denne metode for at undgå, at den går i stykker:

  • Sluk (helt) for computeren ved at holde slukknappen nede i nogle sekunder. Fjern oplader og andre tilslutninger, og tag batteriet ud, hvis det er muligt.
  • Stil computeren på hovedet med skærmen åben, så væsken kan løbe væk fra de vitale dele.
  • Lad computeren tørre fuldstændig, før du gør noget ved den – ideelt set i et godt, varmt lokale. Du kan også bruge en hårtørrer, hvis du sørger for at holde den i god afstand til computeren.
  • Prøv herefter at se, om du kan tænde computeren igen. Kan du det, er den formentlig reddet. Hvis ikke, skal du kontakte dit forsikringsselskab og anmelde skaden, så du er sikker på, at du er dækket og kan få godtgørelse. Har du tegnet forsikring på computeren via din forhandler, er det denne forsikring, du skal benytte dig af.

Det samme gælder, hvis du taber din telefon i f.eks. toilettet; sluk den, skil den om muligt ad, lad den tørre, og håb på det bedste. Har du mulighed for det, kan du lægge den på en radiator ved svag varme i et døgns tid, så du er sikker på, den tørrer. Lad være med at forsøge at ryste vandet ud af telefonen – du risikerer, at vandet bliver endnu mere fordelt i telefonen. 

En god tommelfingerregel er, at du skal kontakte forsikringsselskabet som det første, da de skal have mulighed for at se omfanget af skaderne. Lad derfor være med at kontakte en anden reparatør, da forsikringsselskabet således mister muligheden for at vurdere din sag. 

 

Er der selvrisiko, hvis jeg har tabt min telefon i toilettet? 

Der er stort set altid selvrisiko på din forsikring, medmindre du betaler en meget høj forsikringspræmie. Hos ABCforsikring er selvrisikoen på udvidet elektronik 900 kr. for den første skade i et forsikringsår. Det vil sige, at sker der uheld med din telefon, tablet eller computer mere end én gang om året, bliver selvrisikoen tilsvarende den generelle for policen, typisk 2.000kr.

 

Bliv kunde hos ABCforsikring

Er du nysgerrig på vores forsikringer, er du altid velkommen til at kontakte os og få en snak. Du kan også læse vores guider, hvor du får gode råd, tips og tricks til dine forsikringer, så du er endnu bedre klædt på.

Det siger vores kunder: