Læsetid: 4 min.

Hvilke forsikringer skal jeg have?

Er du på udkig efter forsikringer? Vi giver dig overblik og gode overvejelser, inden du beslutter dig. Du kan få alt den nødvendige viden om de lovpligtige forsikringer og ikke mindst om ansvar, indbo-, ulykke og mange flere.

Det er uundgåeligt at slentre gennem livet, uden at der popper uheld, skader eller ulykker op i dit liv. Det kan vi forsikre dig om. Det kan både være materielle ting som en bil eller en cykel. Der kan også ske noget med dig, din familie, eller nogle du ikke kender, derfor er forsikringer et kærkomment sikkerhedsnet at have under dig, hvis du vil føle dig tryg og mindre bekymret. Så hvilke forsikringer skal du have? Det afhænger af dig og din risikovillighed. Men der er et par vigtige overvejelser, du skal gøre dig, når du vælger forsikringer.

 

Overvejelser, inden du vælger forsikringer

Kan din økonomi bære et stort kollaps? Næppe. Og det er netop derfor, du bør forsikre dig ordentligt. Du kan ikke bestemme, hvilke skader og ulykker der rammer dig, men du kan forsikre dig mod, at dit økonomiske ståsted ikke går helt til grunde.

Din selvrisiko afgør, hvor meget du selv skal betale, når uheldet er ude. Du kan måske godt sidde og tænke: Jeg kan sagtens have en selvrisiko på 4-5.000 kr., for der sker nok ikke noget. Men når skaden rammer, bliver du alligevel overrasket over, hvor meget du selv betaler. Så vær realistisk i dit økonomiske råderum.

Tip. Sæt evt. et månedligt beløb til side, som kan være med til at dække din selvrisiko, når du skal bruge din forsikring. På den måde kan det virke mere overskueligt at betale denne.

Hvad har størst betydning i dit liv? Et stort spørgsmål. Men ikke desto mindre bør du overveje det i relation til dine forsikringsvalg. For vi har en naturlig trang til at forsikre os mod scenarier, hvor vi ved, at risikoen for, at de opstår, er høj. Vi vil til hver en tid anbefale dig, at du forsikrer dig mod det, som har store konsekvenser.

ABCforsikring er for de fleste. Du kan altid beregne priser hos os, og vi er naturligvis også til at komme i kontakt med, hvis du har brug for det. Ring eller skriv til os på 7025 5005 eller info@abcforsikring.dk.

 

Lovpligtige forsikringer – det skal du vide

Er du typen, der har is i maven og ikke tænker på forsikringer overhovedet?  Så skal du være opmærksom på, at der er lovpligtige forsikringer, som du kan blive straffet for, hvis du ikke anskaffer dig dem.

De lovpligtige forsikringer er følgende:

  • Ansvarsforsikring på din bil eller andet køretøj
  • Ansvarsforsikring til fartøjer på vandet, såsom vandscooter, båd og jetski
  • Ansvarsforsikring til din hund eller hest.

Hvad med brandforsikring? Er den ikke også på listen over, hvilke forsikringer du skal have? En brandforsikring er faktisk ikke lovpligtig. Har du i sinde at låne penge i banken/kreditforeningen, vil de med stor sikkerhed stille som krav, at du får en brandforsikring. Men står du med et hus i flammer uden en brandforsikring, ja, så hæfter du selv 100 % for det økonomiske tab – og det er nok de færreste, der ønsker det.

Forsikringerne ovenfor er lovpligtige, fordi de kan henføres til det der kaldes et objektivt ansvar. Det betyder for eksempel, at når du går din daglige morgentur med søde lille Rollo, og han i forvirring kommer til at bide den lille pige i hånden, fordi hun i sin begejstring kom løbende hen mod ham, så ligger ansvaret på dine skuldre. Øv. Og det gør sig gældende for alle de lovpligtige forsikringer. Det er måske ikke direkte din skyld, men ansvaret er dit.

Hvis du ikke selv kan finansiere din bil, så vil de fleste banker også kræve, at du tegner en kaskoforsikring. Og det kan også være en lettelse for dig at du ikke skal gruble ekstra meget over, om der nu sker noget med din bil.

 

Hos ABCforsikring har vi gjort det let for dig, så du har mulighed for ansvars- og kaskoforsikring i én (alderskrav for kasko). Så er du bedst stillet, hvis uheldet skulle være ud – uanset om det er din bil eller andre, der er kommet til skade. Du finder ud af, hvilke forsikringer du skal have, lige her.

 

Populære forsikringer – hvilke forsikringer skal du have?

Der er nogle forsikringer, som er mere gængse end andre. Det vigtige er, at du ser på dig og dine ting som en helhed. Rigtig mange danskere har indboforsikring, ulykkesforsikring og bilforsikring. Tre forsikringer, som letter mange af dine bekymringer.

En ulykkesforsikring er en pålidelig støtte, når der sker skade, som ofte resulterer i stor personlig konsekvens for dig. Uundværligt, hvis du vil rådføre dig med os. Du kan altid læse mere hér og få afklaret, om du er korrekt dækket af dine forsikringer.

En indboforsikring dækker mange af de redskaber, udstyr og ejendele, som du benytter på daglig basis. Og de genstande har derfor en essentiel funktion for dig og din hverdag.

Opdager du, at din computer pludselig er kortsluttet, skal du gøre brug af din indboforsikring. Har du været ude at cykle på vejene og efterfølgende fået stjålet din cykel, så er det også din indboforsikring, der skal i spil. Det giver god mening.

En ulykkesforsikring dækker dig ved invaliditet, eller hvis du eksempelvis kommer til skade med dine tænder, ved et fald. Hos os kan du skræddersy dine forsikringer, så det passer specifikt til dine behov.

Der er mange, der har en bilforsikring, hvis de har en bil, da de fleste bruger den hver dag til transport til og fra arbejde.

 

Er du kunde hos energiselskabet Velkommen, opnår du ekstra grupperabat på dine forsikringer, hvis du skifter til ABCforsikring. Du kan læse mere om Velkommen her.

 

Det siger vores kunder: