Læsetid: 4 min.

Spar penge på din bilforsikring, uden at gå på kompromis med dækningen

En bilforsikring er en essentiel investering for enhver bilejer. Den er ikke bare lovpligtig i de fleste lande, men den giver også afgørende økonomisk beskyttelse i tilfælde af skader eller uheld. Men selvom forsikringen er vigtig, kan det også være en dyr post, der belaster det månedlige budget pga. den ofte høje forsikringspræmie. 

Heldigvis er der flere måder, hvorpå du kan spare penge på din bilforsikring uden at gå på kompromis med den nødvendige dækning. Er du interesseret i nogle praktiske og konkrete tips til, hvordan du reducerer omkostningerne på din bilforsikring, så læs med her.

 

Sammenlign flere forsikringsselskaber for at finde den billigste bilforsikring

Det virker måske åbenlyst, at den første metode på listen er at sammenligne priserne fra forskellige forsikringsselskaber. Vi nævner alligevel denne metode, fordi overraskende mange har en tendens til at vælge det første og bedste, men faktisk er der rigtig mange penge at spare, hvis du sætter dig godt ind i tingene. 

Et hurtigt kig på listepriserne er et godt udgangspunkt, men mange forsikringsselskaber har mulighed for at skære flere procent af prisen, så du faktisk kan komme et stykke længere ned i pris og få en billig bilforsikring. I dag er der flere sider online, hvor du hurtigt kan sammenligne priser og dækninger hos de forskellige forsikringsselskaber – så er 50 % af arbejdet allerede gjort.

Vær dog opmærksom på, at der kan være stor forskel på, hvad de forskellige forsikringsselskaber og policer dækker, og at prisen selvfølgelig afhænger heraf. Sørg altid for, at den bilforsikring, du vælger, ikke bare er den billigste, men faktisk også sikrer dig en god og passende dækning.

 

Saml dine forsikringer hos ét selskab

Overvej at samle dine forsikringer under én udbyder. Hvis du allerede har en husforsikring, sundhedsforsikring, ulykkesforsikring eller andre forsikringer hos et selskab, kan du med fordel kontakte dem og høre, om du kan opnå rabat ved også at tegne din bilforsikring hos dem. Mange forsikringsselskaber tilbyder nemlig fordelagtige priser, når du kombinerer flere forsikringspolicer hos dem. 

På vores hjemmeside kan du nemt og hurtigt estimere prisen ved at samle en række af dine forsikringer hos os. Du finder formularen her.

 

Hæv din selvrisiko

Selvrisikoen er det beløb, du selv skal betale, hvis der opstår en skade eller uheld. En forhøjelse af din selvrisiko er en nem og meget håndgribelig måde at reducere din forsikringspræmie på. Her er det dog vigtigt, at du overvejer nøje, hvor meget du har råd til at betale ved en eventuel skade, så du ikke ender med at belaste din økonomi unødigt. 

Vi ved, det kan være fristende at vælge en forsvindende lav forsikringspræmie mod en meget stor selvrisiko og så krydse fingre for, at der ikke sker nogen skader. Sandheden er desværre bare den, at der sker skader i trafikken, og at du ikke kan styre, hvordan andre trafikanter gebærder sig. Derfor skal du altid sætte din selvrisiko og præmie efter din økonomi. 

 

Kør sikkert og bevar en god køreprofil

De fleste forsikringsselskaber tilbyder gode rabatter til kunder, der viser sig at være sikre og ansvarlige bilister. Hos ABCforsikring har vi en unik standard ordning på vores kaskoforsikring, hvor din selvrisiko falder for hvert skadefrit forsikringsår fra 5.000 og ned til 3.000 kr. Sker der en skade, skal rabatten optjenes igen. 

Det kan altså godt svare sig at køre ordentligt og være ekstra opmærksom i trafikken – i hvert fald hvis du gerne vil spare penge på værkstedsregninger og udgifter til din bilforsikring.

 

Vælg kun de dækninger, du har brug for

Når du køber bilforsikring, kan det godt betale sig at overveje, hvilke dækninger du reelt set har brug for, og hvad der er overflødigt. Har du f.eks. en gammel bil uden den store gensalgsværdi, er det ikke sikkert, det kan svare sig at have en kaskoforsikring, da mange vælger at skrotte en gammel bil, hvis der sker en stor og omfattende skade på den. Vælg de dækninger, der er relevante for dine behov – så undgår du at betale for unødvendig beskyttelse.

Det er vigtigt at være opmærksom på evt. begrænsning i kilometer, hvilket de fleste forsikringsselskaber har. I ABCforsikring har du fri kilometer, hvilket sikrer optimal frihed. Så skal du ikke tænke mere på det. 

 

Opbevar din bil i en garage

Forsikringsselskaber tilbyder ofte lavere præmier til biler, der står i en garage, da det reducerer risikoen for både tyveri og skader. Det er selvfølgelig ikke alle, der har adgang til en garage, men hvis det er muligt for dig, så parkér din bil i en garage om natten for at opnå potentielle besparelser på din bilforsikring. Om ikke andet, er det altid bedre for bilen at stå i læ og ly for vind, vejr og svage sjæle. 

Vælger du os som forsikringsselskab, kan parkeringsskader fritages for selvrisiko på kaskoforsikringen, hvilket kan være en fordel, hvis du ofte parkerer på offentlige p-pladser, i p-huse m.v.

 

Undgå hyppige småskader

Noget, der virkelig kan sende din forsikringspræmie i vejret, er, hvis du anmelder mange småskader for at få forsikringen til at dække. Jo flere skader du har, jo mere risikofyldt bliver du nemlig vurderet til at være, og dermed vil din månedlige udgift til bilforsikringen sandsynligvis komme til at stige over tid, alt efter hvilken forsikring du har. 

Har du økonomisk råderum til det, bør du derfor overveje at betale for mindre reparationer selv og gå uden om forsikringen i disse sager. På den måde holder du dig skadefri og opnår eller bibeholder de forsikringsmæssige fordele ved at være en skadefri bilist. 

I dette blogindlæg kan du læse om, hvordan du undgår og forebygger lige præcis denne type skader, og hvad du gør, hvis uheldet er ude. 

Hos ABCforsikring stiger din forsikringspræmie ikke, når du får en skade, hvilket mange af vores kunder er rigtig glade for. Mange skader på kort tid kan dog påvirke prisen, jf. vores vilkår.

 

Interesseret i en billig bilforsikring hos ABC?

Er du interesseret i at finde ud af, om en bilforsikring hos os kunne være noget for dig? Udfyld skemaet her og få en estimeret pris. Vil du gerne høre mere, have et tilbud eller tale med en rådgiver, kan du klikke felterne af i bunden af dine valg – så vender vi tilbage til dig. 

Det siger vores kunder: